– et poetisk og musikalsk komedieshow
Søndag den 21.4 kl. 20
En forestilling om det uperfekte menneske. Vi spiser kage, selvom vi er på slankekur. Vi står i kø til Black Friday, men betaler med glæde vores ubrugte fitnessabonnement. Vi er forandringsparate til fællesmøder, workshops, strategidage og PowerPoint-præsentationer, men glemmer alt om missioner og visioner, så snart det er hverdag igen.
Forestillingen tager fat i alle de udfordringer, der opstår, når det uperfekte menneske forventes at have den perfekte adfærd. Hvorfor falder vi i gang på gang? Og hvad skal der til for at skabe forandring i den virkelige verden?
En poetisk og tankevækkende forestilling med genkendelige og urkomiske situationer fra hverdagen – både den derhjemme og på arbejdspladsen.
Forestillingen blev set af 30.000 publikummer, da den spillede på Nørrebro Teater. Vi har kun 300 pladser, så vent ikke – køb billetter.
Instruktører: Anastasia Nørlund og Joy-Maria Frederiksen •
Medvirkende: Rikke Buch Bendtsen, Troels Malling, Niels Skovgaard Andersen, Mathilde Lundberg og Albert Stein Ankerstjerne
Scenografi: Julian Toldam Juhlin
Producent: Nørrebro Teater og Folketeatret
Køb billet til forestillingen her
Spis i Cafe Saftstationen inden forestillingen
Nyd en lækker buffet inden forestillingen.
På buffeten er der fiske- og vegetarretter, to slags kartofler, sovs og to slags salater. Hertil brød og smør.
Buffeten er klar kl. 18.
Pris: 150 kr. pr. kuvert.
Bordbestilling senest tre dage før på café@arena-assens.dk eller tlf. 22 37 97 23