– en indsigtsfuld og livsklog komedie
10. oktober kl. 20:00
Ægteparret Nina og Bent kender hinanden til håbløshed. De er netop flyttet ind i en seniorbolig, da Nina over aftensmaden meddeler, at hun vil skilles. Bent tager det med ro, for han har fundet en ny passion i sit liv og har fået sig en veninde. Parrets voksne sønner er forfærdede og kommer styrtende hjem og forsøger chokeret på alle måder at forhindre forældrene i at opløse barndommens tryghed. Men har de ret til at blande sig?
Hvad gør en sen skilsmisse ved omgivelserne? Hvad gør det ved børnene? Hvilke skeletter vælter ud af skabet? Og hvad har man helt egoistisk selv i klemme?
Spørgsmålet om, hvad kærlighed egentlig er, bringes i spil, og ingen har svarene – heller ikke sønnernes kærester, der mere eller mindre frivilligt blandes ind i samlivets krise.
Pressen skrev bl.a. efter opførelse af Nye Tider på Folketeatret: Forestillingen er virkelig morsom, men også gravalvorlig og sikkert genkendelig for mange. Interessant at følge med indtil sidste minut. En virkelig underholdende komedie.
Instruktører: Waage Sandø og Kasper Wilton
Medvirkende: Waage Sandø, Pia Jondal, Ann Hjort, Christian Bergman, Anne Blomsgård og Adam Schmidt
Dramatiker: Bess Wohl
Oversætter: Henrik Lykkegaard
Producenter: Teater 2, Teater Next og NørregadeTeatret
Billetpris: Børn/unge: 125 kr. Voksne: 295 kr.