Ocean Rescue Camp – Arena Assens

Ocean Rescue Camp – Arena Assens

27. juni kl. 09:00 – 30. juni 2022 kl. 16:00

Velkommen til Ocean Rescue Camp – Basic 
 Ocean Rescue Camp er en camp for vandglade børn og unge i alderen 8-15 år. Her bliver de budt på udfordrende og sjov træning med udgangspunkt i de færdigheder, som kystlivredderen skal beherske. Campen er inkl. frokost, ORC t-shirt, badehætte, drikkedunk og actioncards til livredning. 
Når vi har Ocean Rescue Camp om formiddagen, er vi ved enten Mariendalsvej, Assens Næs eller Thorøhuse afhængig af vind og vejr. Forældre vil blive informeret om valget af strand på dagen. Mødested og afhentning på campen er i Arena Assens. 

Når Campen er afsluttet, har deltageren kendskab til livreddende førstehjælp og selvhjælp, men Campen byder også på aktiviteter som dykning, beach-flag race og mange andre spændende strand- og havaktiviteter! Kystlivredningsudstyr som rescue boards, boogie boards, torpedoer, dykkermasker, svømmefødder, hjertestartertrænere, dukker og førstehjælps-udstyr vil være i brug hele ugen! 

Campen afvikles af Arena Assens i samarbejde med Foreningen Assens Cable club. Sikkerhed og undervisning varetages af uddannede kystlivreddere og undervisere med Åbent-vand Underviserprøve. 
 Vi tager udgangspunkt i det, du kan fra start med målsætningen om, at du igennem kystlivreddertræning bliver klædt på til at begå dig fornuftig på stranden og i havet.

ORC Basis er begynderholdet og indeholder bl.a.

1. Intro til nye aspiranter og repetition for gamle 
2. Intro til strand og sikkerhed 
3. Fysisk træning: Test af aspiranter 
4. Teori: Havet og førstehjælp

 
Hvem deltager på ORC BASIS?

Børn der kan svømme 100 m i bassinet og som har lyst til at lære mere om kystlivredning, og som har lyst til at være fysisk aktive og godt kan lide udfordringer.  

Læs mere, se programmet og tilmeld dig

Scroll til toppen