Holdbeskrivelser

Puls&Styrke

Puls Styrke skruer op for intensiteten, hvor energiniveauet er i top og træningen er varieret og alsidig. Du kommer hele kroppen igennem på en effektiv måde, der styrker din kondition, øger din forbrænding og giver dig en stærk krop.Det kan både være stationstræning og cirkeltræning.

Easyline

Easyline består af faste stationer, der i én og samme bevægelse træner to muskelgrupper ad gangen, således at hver øvelse aktiverer mere end én muskelgruppe. Det er denne funktion i Easylines koncept, der gør det til noget unikt og nyskabende indenfor cirkeltræning. Udover de faste stationer er der et utal af varierede stationer, som sættes ind mellem de faste stationer” Ønsker du højt humør og høj puls så er cirkeltræning noget for dig.

Stram op

Stram op er en time med opstrammende og styrkende øvelser. Der er fokus på de store muskelgrupper som ben, balder, ryg, mave, bryst og arme. Der trænes meget med egen kropsvægt, men også med redskaber som håndvægte, body-bars, redondo-bold, elastik og stepbænk. Der arbejdes med let vægt, og mange gentagelser. Holdet er begynder-venligt, og alle øvelser bliver instrueret. Grundig opvarmning er en vigtig del af timen, så hele kroppen bliver forberedt på planlagte program. Programmet varierer fra gang til gang med forskellige øvelser, der arbejder hele kroppen igennem.

Zumba

Ordet “Zumba” betyder at bevæge sig hurtigt og have det sjovt - og det er præcis dækkende for denne motionsform! Ved brug af inspirerende musik sammen med enkle dansetrin, kommer din forbrænding i vejret og kroppen fyldes med energi – samtidig med at det er sjovt og nemt at lære. Zumba danses uden partner, og træningen består af opvarmning, bevægelser til at øge af pulsen, mindre danseserier og afslutningsvis udstrækning af krop og muskler. Når man danser Zumba, er det vigtigt at have gode indendørs gummisko på samt træningstøj, som man kan bevæge sig frit i.

Cross-Fitness

CrossFitness-træning består af en række konstant varierende og funktionelle øvelser, der udføres ved høj intensitet. Øvelserne er hentet fra styrkeløft, olympisk vægtløftning, styrketræning, gymnastik og sprint/løb. Der bruges redskaber som kettlebells, vægtstænger, medicinbolde, reb og pull-up stativ. I mange øvelser indgår dog også egen kropsvægt.

Yoga

Der er fokus er på den fysiske del af yogaen, som øger din styrke, smidighed, balance og kropsbevidsthed. Stillingerne opbyggede, så de virker støttende/helbredende på de vitale organer og afbalancerende på stofskifte samt hormon produktion. Dette hold er for alle, specielt hvis du føler dig stiv og usmidig, er det et godt hold for dig. Holdet afsluttes med en afspænding, hvor du opnår fordybelse, ro og nærvær, hvor både krop og sind restituerer. Det er en god idé at medbringe et tæppe, så du ikke kommer til at fryse under afspændingen. Du skal selv medbringe måtte og tæppe til yoga undervisningen. Yoga virker udrensende, så husk at drikke rigeligt med vand efter deltagelse på holdet. Der tages ikke hensyn til graviditet.

Jump og Styrke

Jump & styrke (skånsomt for knæ , hofte , ryg) På dette hold kombineres kredsløbstræning på trampolin med styrke øvelser på gulvet ved siden af trampolinen eller på trampolinen. Styrkeøvelserne på gulvet er primært øvelser for overkrop og core, da det primære benarbejde udføres på trampolinen. Benarbejdet er bestående af jumping steps samt øvelser uden belastning eller meget let belastning som f.eks elastik. Jump & styrke holdet er skånsomt for hofte, knæ og ankel. Affjedringen fra trampolinen modvirker stød fra hop, og alle styrkeøvelser for underkrop er lette og kan udføres uden belastning. På denne time for du trænet hele kroppen, i både et højt og lavt tempo. Der vil være en 50/50 fordeling mellem styrke og kredsløbstræning. Alle kan deltage – også personer med ældre skader eller hensyn.

Hit Fit

“Vi danser rock'n roll til 50-ernes rockede rytmer. Twist til 60-ernes Beatles. 70-ernes discotrin i bedste John Travolta stil. Pop og grandprix fest fra 80-erne, samt de mere moderne funk og showdance moves fra 00-erne og 10-erne. Alle de største hits er med, og det er svært ikke at skråle med på sangene, der brager ud af hø...jttalerne! En Hit Fit Dance time er for alle aldre og alle niveauer, da der vil være musik og trin for enhver smag.” Koreografierne er simple og alle kan være med.

Jumping Fitness

Jumping® Fitness er et dynamisk fitnessprogram, som udføres på specielt udviklede Jumping® PROFI trampoliner.

Jumping® Fitness blev dannet med tanke på at udvikle et træningsprogram, der styrkede kroppen på en positiv og livsglad måde. Grundlaget for Jumping Fitness er en kombination af hurtige og langsomme spring, variationer af traditionelle aerobictrin, dynamiske sprint og "powersport"-elementer.

Jumping® Fitness er en fantastisk kardiotræning kombineret med god musik og glade mennesker. Kompleksiteten af øvelserne bevirker, at hele kroppen bliver styrket. Jumping® Fitness er tre gange mere effektiv end løb, hvilket blandt andet skyldes den konstante tyngdekraftsændring, der medfører, at mere end 400 muskler bliver aktiveret samtidig. Jumping® Fitness forbedrer styrkelsen af de komplekse muskler i hele kroppen og er takket være trampolinens bløde affjedring velegnet til genopbygning efter skader. Jumping® Fitness har en gunstig virkning på det kardiovaskulære system, øger lungekapaciteten og den overordnede udholdenhed.

Jumping® Fitness udføres af uddannede instruktører, der er indehavere af "Jumping Basis Diploma". Kurserne håndteres på verdensplan af professionelle mastertrainere.8 "Jumping er ikke vanskelig koreofrafi, men er velegnet for alle"

Tabata

Tabata er en japansk træningsform, der er bygget op over et træningspas på 4 minutter, hvor man laver en øvelse i 20 sekunder og har pause i 10 sekunder etc., i alt 8 runder! Man kan lave samme øvelse i alle 4 minutter eller skifte mellem flere øvelser. På 45 minutter, som det her hold vil vare, vil man kunne nå ca. 5-6 runder, altså 10-12 forskellige øvelser. Essensen er at give den MAX gas i de 20 sekunder, bruge pauserne til at samle luft og så MAX gas igen! Øvelserne vil variere fra gang til gang, men det vil altid være helkropstræning og øvelserne vil blive vist og forklaret inden vi går i gang. Glæder mig til at teste det med mange forskellige øvelser. Alle kan være med da man selv bestemmer intensitet og tempo.

Passende træningstøj og -sko, en vandflaske og evt. håndklæde er nødvendige til timen.

Naturfitness

I naturen er der gode muligheder for at træne - også fitness.

Naturen kan tilbyde unikke træningsforhold.

Det bløde underlag afbøder led belastningen, og det ujævne og kuperede terræn giver en god og varieret træning af stabilitet i ben, muskelkorsettet omkring bækken og rygsøjle samt balance. Samtidig øges både kondition, muskelstyrke og udholdenhed. God træning for krop og sind. Holdet tager hensyn til skader og skavanker.

Lille Bold

Lille Bold Lille Bold er et godt mix af forskellige øvelser for hele kroppen og især for coren og balancen. Bolden vi arbejder med, er Redondo bolden, som 20-30 cm i diameter afhængig af hvor hårdt den er pumpet op. Der vil både være øvelser med og uden bolden og der kan også være andet udstyr med. En del øvelser vil være på gulvet på en måtte. Der vil være en grundig opvarmning af alle led og du vil blive guidet gennem hver øvelse, som kan tilpasses til dit niveau. Lille bold er et hold for alle i alle aldre.

Stor bold

Det primære redskab er den store bold, hvor vi udfordre balance og styrke . Træningen suppleres med andre redskaber. Et hold hvor vi kommer det meste af kroppens store muskelgrupper igennem og udfordre de indre små muskler via balancen. Alle kan være med. Vi ligger vægt på hyggeligt samvær kombineret med aktiv træning /sved på panden.
Scroll til toppen